Allerførst - Det er virkelig været sjovt og spændende at være med i projektet!
Det har været fedt at få lov til at fordybe sig i nogle ting, som jeg ellers aldrig ville få tid til. Alt er jo blevet serveret på et sølvfad. Det har været konkrete opgaver, så alle har haft mulighed for at være med. Det har også være godt at alle har fået muligheden, både på tværs af faggrupper og på tværs af biblioteker.
Jeg kom personlig senere ind i projektet, da jeg havde været syg. Men jeg arbejder også bedst under lidt tidspres. Jeg skulle derfor lige finde ud af, hvad projektet 23 ting er for noget. Alle gik jo og snakkede om 23 ting. Det var godt at jeg hoppede med på projektet! Det har jeg ikke fortrudt selvom jeg til tider har været flere opgaver bagud.
Det allerbedste har nok været at vi har fået en mp3-afspiller. Det var en god gulerod til at hænge på projektet. Mp3en har været min tro følgesvend, når jeg tidligt om morgen - 3 gange om ugen har været ude og løbe. Den ville jeg nødig have undværet. Så tror jeg ikke at jeg er blevet ved med at løbe -nu på 4. måned. Jeg har walkman i min mobil, men Creativen er meget mindre og lige til at have i lommen.
Tilbage til den sidste opgave.
Jeg synes at flere af opgaverne har været rigtige gode. Lige nu bruger jeg en del tid på facebook. Jeg har fået kontakt til min gammel veninde fra folkeskolen, som jeg ikke har haft kontakt med i 20 år (puha - man lyder helt gammel). Det er selvfølgelig også været spændende med opgaverne om Youtube, netmusik og mange andre. Måske er det egetlig bedst, at vende opgaven rundt og sige, hvad jeg mindst kunne lige. Det er nok Blogs. Det synes jeg var lidt træls. Jeg kan godt se det smarte i, at styregruppen kan se, hvad vi har fået ud af projektet. Men det var lidt græneoverskidende - for personligt - hvad kom det andre ved?. Men nu er jeg blevet helt fortroligt med at bruge det og er derfor også meget mere positiv over for blog.
Jeg synes selv at jeg bruger mange af tingene efter vi har lavet opgaverne. Nogle af tingene brugte jeg selvfølgelig også før, men nok lidt mere efter eks. Facebook, YouTube, Docs, E-boks, Wikipedia, Igoogle, netmusik og mange flere. Dog allermest mp3'en. Hvor meget jeg bruger dem afhænger også lidt af min tid.
Det er været en kanon måde at gøre det på. Jeg har kunne arbejde i det tempo der passede til mig. Og når det passede mig. Selvfølgelig har jeg også lavet nogle af opgaverne sammen med Inga - det har været vildt sjovt og vi har grinet meget og lært af hinanden.
Måske har tidsplanen været lidt stram. Især for de personer, som har holdt sommerferien udenfor projektets sommerferie. Når ferien så har været overstået er man måske pludselig 3 uger bagud.
Jeg vil meget gerne deltage i sådant et projekt igen. Det har været sjovt og spændende. Det er en god måde, at lære nye "ting" på. Så lad os endelig tage 23 ting + til næste år.
Jeg kan desvære ikke lige ryste gode idéer ud af ærmet.
fredag den 17. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar