onsdag den 23. april 2008

Chat

Det har været den opgave, jeg har været længst tid om. Jeg begyndte for mange uger siden, men gik i stå, da jeg ikke havde nogen at chatte med på googletalk. For at invitere folk, skal man jo kende deres email via gmail. I hvert fald i dette projekt. Jeg kunne godt have brugt en liste over de andre personers gmail i projektet.
I stedet for har jeg chattet på messenger herhjemme. Når man har en hotmail er det meget nemmere at bruge. Min søster på Fyn og niecen i Berlin bruger messenger og det er derfor nemmere at snakke med dem på denne måde. Det er jo nemmere at chatte på computeren fremfor at sende sms, når man har en længe besked, der kræver et svar. Og så belastes telefonregningen knap så vildt. :)
Dette kommer jeg helt sikkert til at bruge fremover.

Flickr

Det var en dejlig hurtig opgave at gennemgå Flickr. Jeg synes det er nemt at gå til. Jeg kan dog blive lidt bekrymret, når folk uden at tænke sig om, lægger billeder på nettet, som alle kan bruge. Helt ærlig - hvem ligger billeder på nettet af julen 2006 med familien.

Jeg troede ikke, man måtte lægger billeder af personer på nettet, uden at give tilladelse.

Det var meget sjovt og underholdende, men jeg tror ikke jeg vil bruge det.

tirsdag den 15. april 2008

Mere Picasa

Så lykkes det alligevel. Jeg fik overført nogle billeder til mit webalbum. Det er bare rigtig langsomt!!! Mens der uploades til webalbum kan man sagtens nå, at hente kaffe. Hastigheden passer ikke mit temperament. Men jeg holdt ud! og billederne er overført, så skal jeg videre derfra. Mon det ikke er opgaven på 10.ting. Jeg venter i hvert fald og ser.

Picasa : leg med billeder

Det var jo atter en billedbehandlingsprogram. Det var meget let at gå til og har nogle gode billedbehandlingsmuligheder. Men jeg kunne ikke få billederne fra min egen pc (via picasa) over i webalbum, så jeg kunne bruge dem på arbejdet. Programmet mente ingen adgang til internettet - det var ikke helt rigtigt, men jeg prøver igen en anden gang. Jeg ved godt at dette ikke ligger i denne uges øvelse, men det var en oplagt funktion af programmet. Ellers har jeg lidt svært ved at se fordelen ved at bruge lige dette program. Ja, ok billedeffekterne i programmet var rigtig gode.

LibraryThing

Library Thing - Det er lige noget for en bibliotekar. Tænk at have tid til at registerer sin egen bogsamling/bibliotek. Eller det man har læst. Det er sjovt, men det bliver vist først, når jeg er gået på pension og det har lange udsigter. :)

Denne 8. ting er meget underholdende og jeg kan sagtens se et formål med at bruge LibraryThing. Det er let at bruge og nemt at gå til.

onsdag den 9. april 2008

Del.icio.us

Så kom jeg igang igen med 23 ting efter en længere pause. Også lidt i den forkerte rækkefølge, men det går jo nok.

Det her med del.icio.us var da meget sjovt. Hvis jeg skal bruge det mere, kræver det lidt længere tid end jeg kan afse ligenu. Jeg er jo stadig bagud med enkelte punkter under 23 ting.

Jeg kan godt se det smarte i, at man den bruge foretrukne uden at være afhængig af den enkelte computer.